Ofte fungerer gratis VPN-tjenester som ”lokkemad” for firmaets Premium VPN, og det er jo som sådan fint nok, men desværre har der også været mange eksempler på, at gratis VPN-tjenester er blevet finansieret via knap så stuerene metoder.
Dette har eksempelvis været gennem videresalg af brugernes data eller tyveri af brugernes båndbredde.
Man skal derfor være varsom, når man begynder at bruge en gratis VPN, og det er bestemt ikke lige meget, hvilken man vælger.
I denne guide ser vi nærmere på de fire p.t. bedste gratis VPN-tjenester på markedet.
De har selvfølgelig alle sammen deres fordele og ulemper, men fælles for dem alle er, at de er sikre, anonyme, brugervenlige og forholdsvis hurtige og stabile.
Ingen af de fire udbydere gemmer oplysninger om brugernes aktivitet på tjenesten, og krypteringen sker gennem den praktisk talt ubrydelige krypteringsstandard 256 bit AES.
Inden vi går i gang, er det dog vigtigt lige at pointere, at en gratis VPN aldrig vil kunne måle sig med de bedste betalte VPN’er.
Dette gælder især i forhold til hastighed, stabilitet og serverudvalg.
1. Windscribe
Hvis vi skulle vælge en gratis VPN, ville Windscribe altid være vores førstevalg.
Windscribe er nemlig en brugervenlig, sikker og hurtig VPN, der giver dig mulighed for at vælge mellem otte serverlokationer i lande som England, Canada og USA.
Dataforbruget er begrænset til 10 GB pr. måned, og det lyder måske ikke af meget, men hvis man sammenligner med de fleste andre gratis tjenester, så er det faktisk ret gavmildt.
Tjenesten fungerer på alle de største styresystemer, og tilmeldingsprocessen er hurtigt overstået.
Du behøver nemlig i princippet kun at vælge en kode og et brugernavn.
Det kan dog være en god idé at indtaste din e-mail, hvis du på et tidspunkt skulle glemme din kode.
Du kan læse mere om Windscribe her.
2. Hotspot Shield
Hotspot Shield er en af verdens allerstørste VPN-udbydere, og firmaet bruger sin gratisversion til at reklamere for den betalte version.
Det gode ved den gratis version er, at den på mange måder fungerer lige så godt som den betalte version – i hvert fald når det kommer til hastighed og stabilitet.
Dataforbruget er dog begrænset til 500 MB om dagen, hvilket kun lige er nok til normal web browsing og et par YouTube-videoer en gang imellem.
Et andet minus ved Hotspot Shield er selve tilmeldingsprocessen.
Når du tilmelder dig, skal du nemlig indtaste dine kreditkortoplysninger og starte en 7-dages gratis prøveperiode på Premium-versionen.
Du har heller ikke selv mulighed for at vælge, hvilken server du vil oprette forbindelse til.
Du kan læse mere Om Hotspot Shield her.
3. ProtonVPN
Hvis du ikke vil begrænse dit dataforbrug, er ProtonVPN en oplagt mulighed.
Udbyderen har nemlig – som en af de eneste gratis VPN-tjenester – ingen restriktioner på, hvor meget data du kan bruge pr. måned.
P2P og torrenting er dog ikke tilladt, og du kan kun bruge tjenesten på en enkelt enhed.
Man kan heller ikke regne med, at forbindelsen altid er lige god.
Når der er mange brugere på tjenesten, har serverne nemlig tendens til at blive en smule lagsomme og ustabile.
Du kan derfor ikke altid streame uden afbrydelser eller buffering.
Du kan læse mere om ProtonVPN her.
4. TunnelBear
VPN-udbyderen TunnelBear kan ved første øjekast godt se en smule useriøs og tegneserieagtig ud.
Men tag ikke fejl – Tunnelbear er en meget seriøs og konkurrencedygtig VPN, der for nogle år siden blev opkøbt af sikkerhedsgiganten McAfee.
Hastighederne på VPN-serverne er høje, og serverudvalget er stort og verdensomspændende.
P.t. består netværket af over 1.000 servere, fordelt i 23 lande, som du frit kan vælge imellem.
Som den eneste gratis VPN-tjeneste på markedet, har TunnelBear en server stående i Danmark, som du eksempelvis kan bruge, hvis du på et tidspunkt gerne vil se dansk TV i udlandet.
Til gengæld stiller udbyderen ikke meget data til rådighed. Du kan nemlig kun bruge 500 MB pr. måned.
Hvis du deler en reklame for firmaet på Twitter eller Facebook, får du dog 1 GB ekstra pr. måned, og det har du mulighed for at gøre hver eneste måned.
Du kan læse mere om TunnelBear her.
Hvilken gratis VPN er bedst til streaming?
Hej Lone,
ProtonVPN har ikke nogen databegrænsninger, og derfor er det den gratis VPN, som egner sig bedst til streaming. Du må dog forvente, at forbindelsen ikke altid er lige hurtig, og derfor kan der opstå afbrydelser i film og serier. Hvis du helt vil undgå afbrydelser, bør du i stedet vælge en Premimum VPN, der koster penge. f.eks. ExpressVPN, NordVPN eller IPvanish